Jeg (Tobias) vil tillade mig at blive lidt personlig og fortælle lidt om Anders fra mine egne oplevelser. Min første kontakt med Anders var et telefonopkald i slut august/tidlig september 2004. Jeg havde spillet banjo et års tid og ville gerne møde nogle andre at spille med. Jeg blev gjort opmærksom på Kattingetræffet og fik Anders mailadresse. Jeg skrev, at jeg var en gut på 26 der prøvede at spille banjo og gerne ville deltage på Kattinge. Der gik ikke lang tid før jeg blev ringet op af Anders, der fortalte mig alt om træffet og ville sikre sig at jeg kom. ”Hold da op, sikken en service” tænkte jeg. Og det stoppede ikke. Da jeg dukkede op fik jeg en meget varm og gæstfri modtagelse og har sjældent følt mig så velkommen. Det har nok haft lidt at gøre med, at jeg var en af de meget få uden gråt skæg. Nu har jeg selv gråt i skægget, men Anders kaldte mig stadig ”unge mand”. Anders var en fremragende vært og i løbet af de følgende år kunne jeg ikke andet end at se ham som en mentor. Han var en af dem der ”tog mig under sin vinge” og både hjalp mig med at blive en bedre musiker, men også uddybede min viden om oldtime-musikken. Jeg fik de løbende pakker fra Anders. Han sendte mig kassettebånd med musik (jeg kan ikke lytte til Kyle Creed uden at tænke på Anders) og masser af tabulaturer og artikler. Både noget han selv havde skrevet til Broken Strings og Lydhullet og andre artikler fra amerikanske blade. Jeg fandt senere alle numre af Lydhullet og Broken Strings på Det Kongelige Bibliotek – så Anders musik er gemt for eftertiden i den nationale samling. Heldigvis behøver vi ikke kun læse hans musik, vi kan også stadig høre den. F.eks. på den fremragende Possum Whackers plade ”All Young”, hvor vi både kan høre hans banjo, guitarfingerspil og hans sang på adskillige numre.
De seneste par år er det ikke så meget musik vi har hørt Anders spille på Kattinge. Banjoen lå mest i kassen, men så kunne vi sætte os på bænken udenfor, hvor Anders højst sandsynligt sad og fik sig en smøg. Så kunne vi grine og fortælle platte vittigheder og nyde Anders’ tørre humor og smilende øjne. Kattinge vil aldrig helt være den samme uden ham
Jeg vil personligt altid være ham taknemmelig for, hvor meget han gjorde for mig og hvor mange musikalske glæder jeg har haft pga. hans engagement. Tak Anders.
Vi er rigtig mange der vil savne Anders.
Vores tanker går til Lone, Trine og Mette.
På vegne af Dansk Amerikansk Folkemusikforening og bestyrelsen
/Tobias Enevoldsen
Anders på Kattinge 2013 (foto af Hanne Gruwier Mogensen)
